Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Nye data fra BCD Travel viser, at Tyskland fortsat er europæisk erhvervslivs foretrukne destination for forretningsrejser. Danmark opnår også en markant placering med København på sjettepladsen over de mest besøgte europæiske byer i 2024.

Rapporten bygger på analyser af fly- og billejedata og giver et indblik i tendenserne blandt europæiske erhvervsrejsende. Blandt interkontinentale rejsemål dominerer USA klart med hele otte byer i top 10, hvor New York City ligger øverst.

BCD peger på, at væksten i forretningsrejser i Vesteuropa i høj grad er drevet af aktiviteter inden for ejendomsbranchen samt kunst og underholdning. Samlet set overgik udviklingen i globale erhvervsrejser i 2024 forventningerne, hvilket ifølge Michèle Lawley, regional præsident for Europa i BCD, kan føre til fortsat fremgang i 2025.

Læs hele historien på Travel News

Museum får 63 millioner til ny udstilling

Danmarks Jernbanemuseum i Odense har fået 63 mio. kr. til en ny udstillingsbygning, der skal stå klar i 2030. Investeringen følger efter et rekordår, hvor museet havde 107.000 gæster.

Tre danske byer ligger i global top fem

København, Aarhus og Aalborg placerer sig som nummer tre, fire og fem i Global Destination Sustainability Index 2026. Listen omfatter 20 destinationer og har Helsinki og Gøteborg på de to øverste pladser.

Log ind