Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Fra 1. oktober begynder Christopher Bansmann som franchisetager i Sunset Boulevard, der er Danmarks største danskejede fastfoodkæde. Først overtager han ledelsen i Rødekro - senere i år følger restauranterne i Haderslev og Sønderborg. Det skriver JydskeVestkysten.

Christopher Bansmann er 43 år og har arbejdet i fastfoodbranchen, siden han som 16-årig begyndte som servicemedarbejder hos McDonald’s i Viborg i 1997. Senest har han haft stillingen som udviklingskonsulent hos Sunset Boulevard, og nu skal hans 25 års erfaring i branchen stå sin prøve som franchisetager med tre restauranter i porteføljen.

Sunset Boulevard oplyser, at de i 2023 for tredje år i træk havde et rekordår med en omsætningsstigning på 27 procent i forhold til 2022 - og en betydelig vækst af gæster og transaktioner.

Læs hele historien på jv.dk

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København

Hotel- og restaurationsbranchen har haft en jobvækst på 49 pct. i København fra 2014 til 2024. Samtidig viser en ny erhvervsredegørelse fra kommunen, at næsten halvdelen af branchens virksomheder er utilfredse med erhvervsvenligheden.

Log ind