Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Restaurantkæden Mahalle, der driver fire spisesteder i København, blev i september begæret konkurs, men har nu genåbnet tre restauranter og forventer at afværge konkursen.

Ifølge medejer Mohamad Jamad Sada skyldtes konkursbegæringen en mindre uenighed med en kreditor, og han kritiserer nu både kurator og Gældsstyrelsen for håndteringen, som han mener har påført kæden unødige økonomiske tab.

Mahalle planlægger at klage over konkursbehandlingen og det urimelige salær, som de mener har forhindret dem i at forhindre konkursen. Restaurantkæden arbejder på at normalisere driften fuldstændigt inden for kort tid.

Læs hele historien på Fodevarewatch.dk

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København

Hotel- og restaurationsbranchen har haft en jobvækst på 49 pct. i København fra 2014 til 2024. Samtidig viser en ny erhvervsredegørelse fra kommunen, at næsten halvdelen af branchens virksomheder er utilfredse med erhvervsvenligheden.

Log ind