Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Danskernes forbrug er skiftet fra varer til oplevelser, hvilket driver væksten i hovedstadsområdet. Fra 2019 til 2023 er BNP i Region Hovedstaden steget med 15 procent, og alene i 2023 voksede det med fem procent, hvilket har løftet regionens andel af Danmarks økonomi til 42,8 procent.

Øget udenlandsk turisme og danskernes efterspørgsel på kulturoplevelser skaber en selvforstærkende effekt, som fremmer jobskabelse og økonomisk aktivitet.

Koncerndirektør Karen Nedergaard fra Absalon Hotel Group bemærker, at storbyens kulturliv er afgørende for den stigende efterspørgsel fra besøgende.
Hoteller, restauranter og kulturinstitutioner i København nyder godt af denne udvikling og er klar til at imødekomme behovet for oplevelser.

Læs hele historien på Berlingske

The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Investeringen på 140 mio. kr. har blandt andet givet hotellet 16 nye værelser, en opgraderet lobby og nye faciliteter.

Palads Hotel i Viborg renoverer 115 værelser

Palads Hotel i Viborg står over for en omfattende renovering efter flere år med underskud. Samtidig vil hotellets nye medejer samle administrationen af otte jyske hoteller i byen og dermed skabe nye arbejdspladser.

Park Lane Copenhagen får ny CEO

Louise Doré Petersen er udnævnt til adm. direktør og General Manager for Park Lane Copenhagen. Med mere end 30 års erfaring fra hotelbranchen skal Louise Doré Petersen stå i spidsen for hotellets videre udvikling og styrke dets position blandt Københavns luksushoteller.

Log ind