Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Billund Lufthavn har set en stigning i antallet af britiske passagerer, der passerer igennem lufthavnens ankomst- og afgangshaller. Det sker som følge af, at flyselskabet British Airways har udvidet sit rutenetværk og forbedret sine flytider mellem Billund og London Heathrow. Det skriver Turistmonitor.

Stigningen bidrager samtidig til at styrke turismen i Vestdanmark, påpeger direktør i Destination Trekantområdet Martin Perregaard-Bitsch.

Han forklarer, at mængden af turister fra Storbritannien i destinationen har nået et nyt højdepunkt med 31 procent flere overnatninger fra britiske turister i årets syv første måneder sammenlignet med samme periode sidste år.

Læs hele historien på turistmonitor.dk

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind