Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Nye tal fra Destination Fyn viser en stabil turismesommer med omkring 4 millioner overnatninger, trods dårligt vejr i starten af sæsonen.

Airbnb har især bidraget til væksten med en stigning på 20%, og i Nordfyns Kommune er tallet hele 32%.

Den udvikling vækker bekymring hos Jan Grimstrup Larsen, der er direktør på Hotel Nyborg Strand. Han ser ikke noget problem i privatudlejning, men har mistanke om, at Airbnb også bliver udnyttet til erhverv - og da vil det ikke være fair konkurrence, mener han.

(Teksten fortsætter under billedet)

Kilde: TV2/Fyn

Direktør for Destination Fyn, Tue Kempf, ser dog positivt på udviklingen, og understreger at Airbnb ikke trækker gæster fra traditionelle overnatningssteder, men snarere øger det samlede antal overnatninger.

Destination Fyn opfordrer til bedre indrapportering af data fra Airbnb-udlejere for at sikre korrekt beskatning og fremme turismen yderligere. 

Se hele indslaget her

Nyborg Strand gentager succesfuld inspirationsdag for elever

Efter 100 deltagere ved den første udgave gentager Nyborg Strand inspirationsdagen Fremtidens Fundament den 6. januar 2027. Arrangementet afholdes i samarbejde med HORESTA og coach Ulrik Lynge og er gratis for elever i hotel- og restaurationsbranchen.

Erhvervsturister står for hver fjerde turismekrone

Erhvervs- og mødeturismen stod i 2025 for 12 pct. af overnatningerne i Danmark, men 24 pct. af turismeomsætningen. Det viser VisitDenmarks årsberetning, der også sætter fokus på international markedsføring og kunstig intelligens.

Log ind