Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Forbrugerombudsmanden har skærpet reglerne for greenwashing, hvilket får HORESTA til at advare hotel- og restauranterhvervet om de nye krav.

Ifølge HORESTA er det nu forhandleren, der bærer hovedansvaret for at sikre, at producenternes miljømarkedsføring er korrekt. De nye retningslinjer kræver præcise formuleringer – f.eks. må “genanvendt” kun anvendes, hvis 95 procent af produktet er lavet af genanvendt materiale.

HORESTA anbefaler desuden, at ord som “bæredygtigt” undgås, og i stedet bruges udtryk som “tilstræber bæredygtighed.” Ændringerne i lovgivningen forbyder også vildledende påstande om miljøvenlighed og ucertificerede bæredygtighedsmærker.

Læs hele historien på Turisme24.dk

HORESTA sænker kontingentet for medlemmer

Fra 1. oktober sænker HORESTA kontingentet for alle medlemsvirksomheder. Målet er at styrke organisationens position og gøre medlemskab attraktivt for endnu flere virksomheder.

Ny ekspertgruppe skal gøre København mere erhvervsvenlig

Københavns Kommune vil gøre det lettere at drive virksomhed i hovedstaden. Derfor har man nu nedsat en ekspertgruppe med tidligere minister Lene Espersen som formand. HORESTA har indstillet Jesper Marcussen fra Pluto Group til udvalget, hvor han skal være oplevelseserhvervets stemme.

Log ind