Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

En ny rapport fra JLL, Global Hotel Investment Outlook 2024, viser en positiv udvikling for den globale hotelindustri trods økonomisk uro, stigende renter og geopolitiske spændinger.

Hotelbranchen har ikke blot genvundet, men også overgået sit aktivitetsniveau fra før pandemien, med en vækst på 12 % i omsætningen per tilgængeligt værelse. Mellemøsten og Europa har oplevet særligt stor fremgang. Rapporten fremhæver øget investeringslyst og en forventet vækst i hotelinvesteringer på 15-25 % i 2024.

Bæredygtighed er blevet en vigtig faktor, da flere hoteller vælger grøn finansiering for at imødekomme gæsternes krav om miljøansvar.

Byhoteller, som blev hårdt ramt under pandemien, oplever nu en stærk genopblomstring med en stigende interesse for fleksible arbejdsområder, der tilpasser sig en verden med mere remote arbejde.

Læs hele historien på Turisme.nu (kræver login)

The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Investeringen på 140 mio. kr. har blandt andet givet hotellet 16 nye værelser, en opgraderet lobby og nye faciliteter.

Palads Hotel i Viborg renoverer 115 værelser

Palads Hotel i Viborg står over for en omfattende renovering efter flere år med underskud. Samtidig vil hotellets nye medejer samle administrationen af otte jyske hoteller i byen og dermed skabe nye arbejdspladser.

Park Lane Copenhagen får ny CEO

Louise Doré Petersen er udnævnt til adm. direktør og General Manager for Park Lane Copenhagen. Med mere end 30 års erfaring fra hotelbranchen skal Louise Doré Petersen stå i spidsen for hotellets videre udvikling og styrke dets position blandt Københavns luksushoteller.

Log ind