Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Hos Sunset Boulevard hilser man tiltag om at mindske emballageforbruget i landets restauranter velkommen. Det skriver Fødevarewatch.dk.

”Vi er i fuld gang med at forstå hele regulativet og identificere de præcise implikationer for vores forretning. Vi har allerede taget flere skridt i retning mod mindre emballage,” siger Jens Broch, der er adm. direktør i Sunset Boulevard efter at EU’s Ministerråd og Europa-Parlamentet har vedtaget en ny foreløbig aftale, der blandt andet skal nedbringe mængden af engangsemballage.

Jens Broch fortæller videre, at man ikke helt er færdige med at udfase engangsemballagen, men at man er godt på vej.

HORESTA advarer dog mod, at restaurationsbranchen over en bred kam vil få flere udgifter.

”Der skal bruges mere vand, og der skal bruges flere mandetimer, hvis man skal gøre det her. Vi har i mange år arbejdet med løsninger, der kan nedbringe mængden af engangsemballage, men vi får meget forskelligt at vide om, hvad der er det rigtige, og hvad der er det forkerte,” lyder det fra Mikal Holt Jensen, der er miljøchef i HORESTA.

Læs hele historien på fødevarewatch.dk – kræver login

HORESTA: Nye krav til takeaway rummer flere spørgsmål end svar

Fra 12. februar 2027 skal virksomheder med takeaway give gæsterne mulighed for at få mad og drikke i deres egne beholdere. Men branchen mangler stadig klare svar på, hvordan kravet Bring Your Own (BYO) skal fungere i praksis. HORESTA frygter, at virksomhederne ikke får mulighed for at afvise emballage, der kan bringe fødevaresikkerheden i fare.

Fødevareaktør kalder nyt emballageloft tiltrængt

Et nyt lovforslag skal begrænse virksomhedernes udgifter til det udvidede producentansvar for emballage. Hos Orkla Danmark vækker udsigten til en mere forudsigelig regning lettelse, men virksomheden efterlyser også mindre administration.

Log ind