Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Med knap to millioner overnatninger i januar har turistdanmark nået endnu en rekord. Siden 2015, som er det tidligste, statistikken viser, er det samlede antal overnatninger steget med 600.000, hvilket svarer til 44 procent. Det skriver Turistmonitor.dk

Af de to millioner turistovernatninger i januar i år blev 56 procent foretaget af danske gæster, mens udenlandske gæster stod for de resterende 44 procent.

Statistikken viser også, at danske gæster foretrak at overnatte på hotel, hvor de stod for 66 procent af hotelovernatningerne.

Kigger man på gæsternes nationaliteter, der er inddelt i Danmark, Tyskland, Nederlandene, Sverige, Norge og ’Andre’, har der fra 2023 til 2024 været vækst på alle markeder undtagen Sverige og Norge, der som følge af valutaudfordringer i høj grad er blevet væk.

Læs hele historien på turistmonitor.dk – kræver login

The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Investeringen på 140 mio. kr. har blandt andet givet hotellet 16 nye værelser, en opgraderet lobby og nye faciliteter.

Palads Hotel i Viborg renoverer 115 værelser

Palads Hotel i Viborg står over for en omfattende renovering efter flere år med underskud. Samtidig vil hotellets nye medejer samle administrationen af otte jyske hoteller i byen og dermed skabe nye arbejdspladser.

Park Lane Copenhagen får ny CEO

Louise Doré Petersen er udnævnt til adm. direktør og General Manager for Park Lane Copenhagen. Med mere end 30 års erfaring fra hotelbranchen skal Louise Doré Petersen stå i spidsen for hotellets videre udvikling og styrke dets position blandt Københavns luksushoteller.

Log ind