Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Martin Kraunsøes nyeste hotelprojekt omfatter det privatejede nordsjællandske Havgaarden Badehotel tæt på Vejby Strand mellem Tisvildeleje og Rågeleje.

Badehotellet Hotellet har 18 nyrenoverede dobbeltværelser med bad og toilet samt en suite; restauranten har 60 pladser ligesom der er to mødelokaler til henholdsvis 10 og 16 personer. Det skriver Turisme24.dk.

Om sit nye hotelprojekt siger Martin Kraunsøe til Turisme24.dk: ”Vores formål med driften er at fortsætte den fine badehotelstradition og fokusere på at danne rammen for mange mindre konferencer med overnatning. Hotellet ligger 30 meter fra Kattegat, hvilket er godt for små strategi- og teambuilding-møder, hvor man helst skal holde på deltagerne. Og er man for eksempel 15-18 konferencedeltagere med overnatning, så har man hele huset og kan være sig selv.”

Læs hele historien på turisme24.dk – kræver login

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind