Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Selskabet bag Danmarks største lufthavn, Københavns Lufthavne, lander et resultat før skat på 398 millioner kroner i 2023.

Det viser selskabets årsregnskab, som er offentliggjort onsdag formiddag. Det skriver Børsen.dk.

Det er en væsentlig stigning fra 257 millioner kroner året inden. Samtidig lander resultatet i toppen af selskabets egen forventning, der lød på et resultat før skat på mellem 350 og 400 millioner kroner. Omsætningen når godt fire milliarder kroner, hvilket er en stigning på 15 procent fra 2022.

I 2023 rejste knap 27 millioner passagerer igennem Københavns Lufthavne. Dermed var aktiviteten på 88 procent af 2019-niveauet og tiden før coronapandemien. Trafikken er 21 procent bedre end i 2022, og passagertallet er det højeste i fire år.

Ledelsen påpeger dog i regnskabet, at Københavns Lufthavne fortsat lider under konsekvenser af coronapandemien – herunder en tyngende gæld, der ved udgangen af 2023 lød på 9,7 milliarder kroner.

Læs hele historien på børsen.dk – kræver login

 

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Log ind