Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Da året endnu kun var få dage gammelt, kunne Fleggaard-koncernen fortælle, at Hotel og Restaurant Fakkelgaarden i Kruså var solgt efter blot en måned på markedet. Dengang ville de dog ikke ud med, hvem køberen var, men nu er sløret løftet.

Ib R. Nissen, bestyrelsesformand i Padborg-virksomheden Contino, træder 1. maj ind i gastronomiens verden som ny ejer af Fakkelgaarden A/S via virksomheden Halskov Capital ApS, der ejes af Nissen og hans familie. Det skriver Turistmonitor.dk.

”Det var en mulighed, og så slog jeg til. Samtidig synes jeg, det var ærgerligt, hvis Fakkelgaarden ikke skulle være et madsted mere,” siger Ib R. Nissen.

For at bringe Fakkelgaarden tilbage til et gastronomisk liv har Ib R. Nissen dannet et advisory board bestående af erfarne folk, heriblandt gastronomisk konsulent og forfatter fra Aabenraa Rikke Jønson Buthler.

Hotellet blev sat til salg for 25 millioner kroner med overtagelse 1. maj.

Læs hele historien på turistmonitor.dk – kræver login

Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København

Hotel- og restaurationsbranchen har haft en jobvækst på 49 pct. i København fra 2014 til 2024. Samtidig viser en ny erhvervsredegørelse fra kommunen, at næsten halvdelen af branchens virksomheder er utilfredse med erhvervsvenligheden.

Hotel Faaborg Fjord planlægger 91 nye værelser og stor spa

Hotel Faaborg Fjord har præsenteret en visionsplan, der skal gøre hotellet til en af Danmarks mest attraktive hotel- og spadestinationer. Planerne omfatter flere værelser, nye restaurationsfaciliteter og en spa med kapacitet til 60.000 årlige besøg.

Core Hospitality fastholder medarbejdere om vinteren med sprogkurser

Når hotelbelægningen falder om vinteren, kan det være svært at holde på medarbejderne. Hos Core Hospitality mener man at have fundet en løsning. Sprogkurser styrker internationale medarbejderes kompetencer og gør det samtidig muligt at beholde dem hen over skuldersæsonen.

Log ind