Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Benjamin Mosskov, som ejer fire restauranter i Odense, åbner sammen med kokken Christoffer Kofoed en gourmetrestaurant med store ambitioner i marts 2025.

Den får navnet Restaurant Bid og bliver formodentlig den mindste restaurant i Odense med plads til blot 10 gæster, skriver Fyens Stiftstidende.

Makkerparret har allerede slået fast, at ambitionerne er store. Faktisk enorme. De sigter efter at få endnu en Michelin-stjerne til Odense og Fyn, hvor Aro indtil videre er den eneste restaurant med den hæder.

Planen er at lave 14 retter pr. person med fynske, bæredygtige råvarer. Simple ingredienser med mange smage fra det nynordiske køkken.

Læs hele historien på Fyens.dk

Dansk dobbeltsejr ved EM for konferencekokke

Anne Brohus fra Hotel Vejlefjord og Trine Thybo Rasmussen fra Munkebjerg Hotel har vundet guld ved EM for konferencekokke i Tyskland. De to kokke skal nu repræsentere Europa ved VM i USA i marts 2027.

Rasmus Munk bliver ambassadør for WWF

Stjernekokken fra Alchemist skal som ny ambassadør for WWF Verdensnaturfonden arbejde med naturvenlige fødevarer. Samarbejdet skal bidrage til at udvikle løsninger, der mindsker fødevareproduktionens belastning af natur og klima.

Log ind