Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Anni Grønborg Jensen, medejer af Mariager Camping bliver nu er en del af destinationens bestyrelse. Det skriver Turistmonitor.

Anni Grønborg Jensen har sammen med sin mand Kenneth ejet campingpladsen i 18 år, og det nye bestyrelsesmedlem har ifølge Destination Himmerland et dybdegående kendskab til campingbranchen.

Hendes viden om Himmerland og dets potentialer tilføjer derfor et vigtigt sæt kompetencer til bestyrelsen i udviklingen af destinationen, lyder det.

Anni Grønborg Jensen har tidligere arbejdet som konsulent og projektingeniør, og hun står bag initiativer som Fjordbobler, orangerier på terrasserne ved hytterne og mange andre aktiviteter, der imødekommer gæsternes behov.

Læs hele historien på turistmonitor.dk

 

Museum får 63 millioner til ny udstilling

Danmarks Jernbanemuseum i Odense har fået 63 mio. kr. til en ny udstillingsbygning, der skal stå klar i 2030. Investeringen følger efter et rekordår, hvor museet havde 107.000 gæster.

Tivoli gør længere halloweensæson permanent

570.000 gæster besøgte sidste år Tivoli under den forlængede halloweensæson. Nu gør forlystelsesparken udvidelsen permanent og ser potentiale i at styrke efteråret som turismesæson i København.

Log ind