Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den globale rejsefeber kunne ikke slås ned af en verdensomspændende pandemi. I år har turismen på verdensplan kurs mod at overgå niveauet fra 2019, hvor den dengang nye coronavirus endnu ikke havde lagt lufthavne og strandstole øde hen. Det skriver Finans.

Sådan lyder det i hvert fald fra World Economic Forum, som har udgivet en ny rapport i samarbejde med britiske University of Surrey.

I det forgangne år nåede turismen op på 88 pct. af niveauet fra 2019 svarende til et bidrag til den globale økonomi på 9,9 billioner dollars, lyder det i rapporten. 

Hvor meget turismen fylder, kan dog variere betydeligt fra land til land. I Danmark udgør det ca. 3 pct. af økonomien, mens det i nogle af de sydeuropæiske lande udgør op mod 10 pct. af økonomien eller mere.

Læs hele historien på finans.dk

Tivoli øger omsætningen efter ny japansk satsning

Tivoli har øget omsætningen med 6 pct. i tredje kvartal, hvor både indtjening og besøgstal er steget. Fremgangen skyldes blandt andet åbningen af det nye japanskinspirerede forlystelsesområde Hikari.

Ny superattraktion i København går ind i næste fase

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum tager næste skridt med en arkitektkonkurrence. Museet forventer omkring 383.000 årlige besøgende, og vinderen af konkurrencen skal findes i maj 2027.

Log ind