Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Nærhed og muligheden for en fleksibel udlejningsaftale tilpasset den enkelte husejers ønsker. Det skriver Turistmonitor.

Det er, hvad det nye udlejningsbureau Axelgaard Feriehuse ønsker at tilbyde både gæster og husejere. Bureauet er netop åbnet og vil fokusere på udlejning af feriehuse i Henne og Houstrup i Vestjylland.

Det vigtigste for Axelgaard Feriehuse er ifølge direktør, Lars Ravnholt at tilpasse udlejningsmodellen og øge fleksibiliteten til både husejer og gæst, og derfor arbejder bureauet også med flere måder at udleje på.

”Ønsker man at bruge sit hus i weekenderne, kan man blokere det hver weekend. Det behøver ikke være sådan, at man lejer det en uge ad gangen fra lørdag til lørdag,” siger Lars Ravnholt.

Læs hele historien på turistmonitor.dk

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind