Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Maj i år havde lufthavnen således 5760 passagerer igennem terminalen set i forhold til 4555 passagerer i maj 2023. Det er en vækst på 26 procent. Det skriver JydskeVestkysten.

Fra januar til maj i år har 21.209 passagerer rejst igennem lufthavnen i Sønderborg, og det er en samlet vækst på ti procent i forhold til 2023.

Væksten kommer fra en kombination af ruten til København og flere charterrejsende. Blandt andre samarbejdspartneren Neubauer Turistik i Tyskland har formået at tiltrække nordtyskere, som tager på charterture sydpå via Sønderborg Lufthavn. Det sker hovedsageligt med det større jetfly med plads til op mod 200 passagerer.

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind