Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

For bare ti dage siden modtog danske restauranter 44 Michelin-stjerner og bekræftede dermed Danmarks position som én af verdens gastronomiske supermagter. Nu følger Alchemist op på sidste uges succes med en placering som nr. 8 på listen ’Worlds Best Restaurants’. Det skriver Turisme.nu.

Med placeringen som verdens ottende bedste restauranter får Alchemist nu endnu mere spotlight, og det samme gælder dansk gastronomi i bred forstand, mener vice adm. i HORESTA Jeppe Møller-Herskind.

Gastroturisterne er blandt andet særligt interessante, fordi de har et højere døgnforbrug.

Ifølge målinger fra VisitDenmark er der også målbar fremgang i antallet af gastroturister. Og det gælder i særlig grad også gastroturister i ’Vandkantsdanmark’.

Med dagens hæder til Alchemist forstærkes gastronomiens effekt på dansk turisme kun yderligere, og dermed også dens betydning for dansk økonomi, mener Jeppe Møller-Herskind.

Du kan læse hele historien på turisme.nu

Silkeborg hæver loftet for Airbnb-udlejning

Silkeborg Kommune har besluttet at hæve grænsen for korttidsudlejning af helårsboliger fra 70 til 85 dage om året. Beslutningen kommer trods kritik fra HORESTA, der har advaret om konsekvenserne for konkurrencen med hotellerne.

Nyborg Strand og HORESTA inviterer igen til Fremtidens Fundament

Efter en succesfuld debut med mere end 100 deltagere vender inspirationsdagen Fremtidens Fundament tilbage 6. januar 2027. Her får elever fra hotel- og restaurantbranchen en gratis mulighed for at styrke motivation, udvikle personlige kompetencer og skabe nye relationer på tværs af branchen.

Log ind