Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det kommer nok ikke som den store overraskelse for turistbranchen, at sommeren er lig med sæsonansættelser. Men de mange ansættelser i sommermånederne, er noget der giver udslag i beskæftigelsesstatistikken. Det skriver Turisme24.dk.

Nu viser en analyse, at visse øer i Danmark får beskæftigelsen øget massivt i sommersæsonen. På Læsø, der i 2023 så den største stigning, var beskæftigelsen forøget med 15 procent i tredje kvartal, men samme tendens ses også andre steder.

Det er dog ikke kun på landets ferieøer, hvor turismen sætter positive aftryk på beskæftigelsen. Således var knap 250.000 lønmodtagerjobs direkte eller indirekte forbundet med turisme- og oplevelseserhvervet i Danmark i 2022.

Det svarer til omkring otte procent af samtlige private jobs i Danmark, og dermed overstiger turisme- og oplevelseserhvervet medicinalindustrien, landbruget og IT-branchen tilsammen.

Læs hele historien på turisme24.dk

Tivoli øger omsætningen efter ny japansk satsning

Tivoli har øget omsætningen med 6 pct. i tredje kvartal, hvor både indtjening og besøgstal er steget. Fremgangen skyldes blandt andet åbningen af det nye japanskinspirerede forlystelsesområde Hikari.

Ny superattraktion i København går ind i næste fase

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum tager næste skridt med en arkitektkonkurrence. Museet forventer omkring 383.000 årlige besøgende, og vinderen af konkurrencen skal findes i maj 2027.

Log ind