Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

En ny medlemsundersøgelse fra brancheorganisationen HORESTA viser, at flere restauranter på tværs af landet er vækstet flot det seneste år og forventer at fortsætte udviklingen. Dog presser de højere omkostninger mange virksomheder og hæmmer væksten. Det skriver Turistmonitor.dk.

Af undersøgelsen fremgår det, at 61 procent af restauranterne har øget deres omsætning i 2023 sammenlignet med 2022. Blandt de virksomheder, som har oplevet fremgang, ligger væksten for størstedelen mellem 4-9 procent, mens knap hver femte har oplevet en omsætningsfremgang på over 15 procent.

”Tallene viser, at branchen har kæmpet sig flot tilbage efter nogle enormt hårde år. Vi kan også se, at fremgangen er gældende for virksomheder både i og uden for hovedstaden,” siger Jeppe Møller-Herskind, der er viceadministrerende direktør i HORESTA.

Læs hele historien på turistmonitor.dk – kræver login

Pincho Nation tiltrækker flere typer gæster

Kvinder er fortsat den primære målgruppe i Pincho Nations markedsføring, men restaurantkæden tiltrækker også familier, par og større selskaber. Samtidig spiller kædens app en central rolle i gæsternes restaurantbesøg.

HORESTA efterlyser klare regler for kunders egne kopper

Fra februar 2027 skal restauranter og caféer acceptere kundernes egne beholdere til takeaway. HORESTA advarer om manglende vejledning om hygiejne og fødevaresikkerhed, mens virksomhederne forbereder sig på kravene.

KFC skifter Pepsi ud med Coca-Cola i USA

Fastfoodkæden KFC skifter sodavandsleverandør på det amerikanske marked for første gang i årtier. Aftalen med Coca-Cola skal understøtte kædens arbejde med at tiltrække kunder fra konkurrenterne.

Log ind