Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Næsten halvdelen af de ansatte i restaurant- og hotelbranchen kommer fra andre lande end Danmark. De mange udlændinge i branchen vidner om, hvordan hovedstaden bliver stadig mere internationaliseret, skriver Berlingske.dk.
På ti år er antallet af udenlandske ansatte i Københavns Kommune på tværs af alle brancher steget fra mindre end 84.000 i 2013 til mere end 130.000 i andet kvartal af 2024.
Det er særligt amerikanere og folk fra de europæiske nabolande, der søger mod metropolen, og tilflyttere fra vestlige lande udgør således 60 procent af de udenlandske statsborgere i København.
Og de mange udenlandske ansatte gør en stor forskel til hverdag, fortæller Pia E. Voss, der er administrerende direktør for HORESTA.
”Det betyder simpelthen, at vi kan holde vores forretninger åbne. Hvis vi ikke har medarbejdere, kan vi ikke drive vores erhverv. Det ville være rigtig ærgerligt, fordi det ville betyde, at turisterne ikke fik adgang til alle de oplevelser, vi byder på i turisterhvervet. Vi har mange turister i Danmark, så når vi tiltrækker arbejdskraft fra de lande, hvor turisterne kommer fra, kan det for nogle turister opleves som en kæmpe fordel, at personalet faktisk kan tale deres sprog,” siger Pia E. Voss.
Læs hele historien på berlingske.dk – kræver login
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
HORESTA-analyse: Hotelbyggeriet boomer i Aarhus
13-10-2026
-
Scandic Webers får nye ejere og skal renoveres
13-10-2026
-
HORESTA roser droppet turistskat
13-10-2026
-
Hotellerne sætter rekord trods fald i overnatninger
13-10-2026
-
Airbnb vokser kraftigt og møder kritik fra HORESTA
13-10-2026
-
Politikere vil tillade mere privat korttidsudlejning
13-10-2026
-
Restaurant Møntergade går ind på frokostmarkedet
13-10-2026
-
Restaurantkæde med Oprah Winfrey søger konkursbeskyttelse
13-10-2026