Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Hotel & Restaurant Fakkelgaarden i Kollund åbner igen 1. august for restaurant og 6. august for værelser efter en omfattende renovering og nye ejere. Det skriver JydskeVestkysten.

Ib R. Nissen købte hotellet fra Fleggaard-koncernen omkring årsskiftet og ansatte restaurant-trioen Steffen Snitgaard, Morten Holt Lauridsen og Lasse Monska.

Hotelchef Morten Holt Lauridsen melder om stor forventning fra både stamkunder og teamet selv.

Der er fokus på nordisk design og et stærkt, dynamisk personale, som skal sikre gæsternes oplevelse. Restauranten vil tilbyde nordisk/fransk inspireret mad til både frokost og aften, med håb om lokal opbakning.

The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Investeringen på 140 mio. kr. har blandt andet givet hotellet 16 nye værelser, en opgraderet lobby og nye faciliteter.

Palads Hotel i Viborg renoverer 115 værelser

Palads Hotel i Viborg står over for en omfattende renovering efter flere år med underskud. Samtidig vil hotellets nye medejer samle administrationen af otte jyske hoteller i byen og dermed skabe nye arbejdspladser.

Park Lane Copenhagen får ny CEO

Louise Doré Petersen er udnævnt til adm. direktør og General Manager for Park Lane Copenhagen. Med mere end 30 års erfaring fra hotelbranchen skal Louise Doré Petersen stå i spidsen for hotellets videre udvikling og styrke dets position blandt Københavns luksushoteller.

Log ind