Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Jydske Vestkysten har spurgt Torben Kylling Petersen, direktør i Visit Vesterhavet om hans oplevelse af 2023, der var et særligt godt år.

Avisen spørger bl.a. om Torben Kylling Petersen har lagt mærke til, at 2023 var et godt år.  

“Det må man sige, vi har. Vi venter i spænding på, at det samlede års overnatningstal snart kommer. Men vi kan godt konstatere, at 2023 har været endnu et rekordår. Vi har også set en stigning i overnatninger uden for højsæsonen,” siger Visit Vesterhavets direktør.

Spurgt til, hvad der særligt trækker tyskerne til Danmark svarer Torben Kylling Petersen:

“Min fornemmelse er tryghed og sikkerhed. Vi lever i en højspændt verden. Når tyskerne kigger op på os, ser de, at tingene er i orden, der er rent i byerne, og man kan føle sig tryg. Tyskerne har også altid haft en forkærlighed for at holde ferie ved vandet. Ved Vesterhavet oplever de at have plads, og at naturen er tilgængelig.”

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind