Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det er forsat en tabsgivende forretning at drive fiskerestauranten Skagen Pakhus. Restauranten har i det for nyligt offentliggjorte regnskab for 2022/23 bogført et tab på over to millioner kroner. Det skriver Fødevarewatch.dk.

Derved har familien bag, sønnerne Sylvester Vinther Madsen og Sebastian Vinther Madsen, samt far Jens Vinther Pedersen, tabt i alt 8,3 millioner kroner, siden de overtog ejerskabet af forretningen i 2016.

Ejerne har også over flere omgang været nødsaget til at skyde flere penge i foretagendet. Senest med en investering på lige præcis én million kroner, fremgår det af regnskabet, hvor det finansielle år af ledelsen får stemplet ”utilfredsstillende”.

Ejerskabet fordeler sig primært mellem de to sønner, mens Jens Vinther Pedersen har en ejerandel på omkring én procent.

Læs hele historien på fødevarewatch.dk – kræver login

Nyborg Strand og HORESTA inviterer igen til Fremtidens Fundament

Efter en succesfuld debut med mere end 100 deltagere vender inspirationsdagen Fremtidens Fundament tilbage 6. januar 2027. Her får elever fra hotel- og restaurantbranchen en gratis mulighed for at styrke motivation, udvikle personlige kompetencer og skabe nye relationer på tværs af branchen.

Styrk jeres cyberberedskab: Få op til 50.000 kr. i tilskud

Er jeres virksomhed klar, hvis en uventet krise rammer driften? Gennem Virksomhedsudvikling Danmark kan små og mellemstore virksomheder nu få tilskud til professionel rådgivning, der kan styrke cyberberedskabet. Men ansøg snart, for der er frist den 2. november.

Log ind