Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det er værd at kaste et ekstra blik på den grafik, som Danmarks Statistik har sendt på gaden fredag morgen.

Grafikken viser, hvordan det står til med de samlede danske overnatningstal i 2023 sammenlignet med 2022 målt på årets første 11 måneder for de forskellige typer af overnatningsformer. Det skriver Turistmonitor.dk.

Og søjlerne viser fald i overnatningstallene i samtlige danske regioner undtagen Hovedstaden, som har oplevet markant vækst fra 2022 til 2023.

Kigger man dybere på søjlerne kan man se, at det er de københavnske hoteller, som trækker væksten. I konkrete tal er de københavnske hoteller vokset fra 9,4 millioner overnatninger i årets første 11 måneder i 2022 til knap 10,4 millioner i samme periode i 2023.

Læs hele historien på turistmonitor.dk – kræver login

Villa Provence går efter Michelin-nøgle i Aarhus

Omkring 1.000 nye hotelværelser er på vej i Aarhus, men Bühlmann Hotels ser fortsat plads til mindre luksushoteller. Boutiquehotellet Villa Provence vil styrke sin position på markedet med ambitionen om at opnå en Michelin nøgle.

Landsretten afviser anke om syv skyggehotellejligheder

Østre Landsret har afvist en anke fra Dehn-A ApS i en sag om syv københavnske lejligheder, som Københavns Byret fandt blev brugt til ulovlig korttidsudlejning. Dermed står byrettens afgørelse om, at selskabet straks skal fraflytte lejlighederne, ved magt.

Nye tal: Korttidsudlejning vokser markant i Danmark

Antallet af overnatninger via Airbnb, Booking.com og Expedia er steget 75 pct. siden 2019. HORESTA efterlyser bedre adgang til data, så myndighederne kan kontrollere, om reglerne for korttidsudlejning bliver overholdt.

Log ind