Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Byrådet i Aarhus har nedsat et udvalg, der i de kommende måneder skal finde en vej til at få både højtuddannede til lokale virksomheder og medarbejdere til bl.a. at pleje borgere på kommunens plejehjem til at vælge Aarhus. Det skriver Jyllands-Posten.

Der er ikke alene behov for internationale specialister, men også for ufaglærte og faglærte medarbejdere inden for velfærd, produktion og service. Hertil kommer, at antallet af virksomheder, der i dag efterspørger international arbejdskraft, ikke kun er de store virksomheder, men i høj grad også små-og mellemstore virksomheder, fremgår det.

"Vi er nødt til at have styr på, hvad vi tilbyder den internationale arbejdskraft. Ellers går den et andet sted hen. Vi skal sørge for, at medarbejderne falder til i byen. Vi skal være gæstfri, for så får de lyst til at blive," siger Mette Skautrup, der vil have hele Aarhus aktiveret.

Det handler om at få foreningslivet yderligere involveret, være overbærende overfor medborgere, der ikke taler dansk, og sørge for, at familiernes hverdag fungerer med bolig, skole og pasningsmuligheder, forklarer hun.

Danske hoteller investerer i beskyttelse mod væggelus

En finsk løsning til forebyggelse af væggelus er installeret på 9.600 danske hotelværelser. På Hotel Guest Apart i Aarhus har direktøren valgt teknologien for at undgå driftsforstyrrelser og omkostninger ved et eventuelt udbrud.

Tre storbyer sænker regningen for udeservering

Restauranter og caféer i København, Aarhus og Aalborg får lavere udgifter til udeservering. HORESTA glæder sig over beslutningerne og peger på, at udeservering også bidrager med aktivitet og liv i byerne.

Log ind