Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den mad, vi spiser, kan blive én af de helt store kamparenaer, når vi som samfund skal nedbringe vores kollektive CO2-udledning.

Det mener man hos Sinatur Hotel & Konference, som ønsker at nedbringe udledningen, der er forbundet med den mad, der serveres på kædens seks hoteller samtidig med, at maden fortsat lever op til, hvad gæsterne forventer. Det skriver Turisme24.dk.

Derfor har kæden udviklet et nyt gastronomisk kodeks, som fremover skal danne grundlag for, hvad Sinatur vælger at servere for sine gæster.

“Skal vi ikke lige stoppe op og tænke over, hvordan vi som branche kan være med til at ændre madkulturen? Vi serverer tusindvis af måltider og flere ton mad om dagen, derfor har vi også et ansvar for at tage vores ambition om at drive hotel og konference på naturens præmisser alvorligt. Det gør vi på alle andre områder, og det gør vi også ved at træffe skarpe valg omkring, hvad vi serverer for vores gæster,” siger direktør i Sinatur Hotel & Konference Louise Hauge Gliese om tankerne bag kodekset.

Samtidig vil man også presse på for at skabe øget gennemsigtighed, når det gælder mærkningsordninger og certificeringer, og det er et ønske, at kravene til at opnå bæredygtighedscertificeringer bliver skærpet.

Læs hele historien på turisme24.dk

Hotel Faaborg Fjord går efter 50.000 gæster efter kåring

Hotel Faaborg Fjord forventer 50.000 gæster i år mod omkring 40.000 sidste år. Fremgangen følger flere års investeringer i faciliteter, værtskab og helårsoplevelser, mens hotellet samtidig er kåret som Danmarks bedste hotel hos OpdagDanmark.

Guldsmeden Hotels er tilbage i Aarhus

Guldsmeden Hotels har markeret åbningen af Belle Guldsmeden med 211 værelser i Aarhus. Kæden vender dermed tilbage til byen, hvor den blev grundlagt i 1999, samtidig med at hotelkapaciteten i Aarhus er under udvidelse.

Log ind