Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Lasse Holm Boje fra restauranten i Silkeborg er landets bedste McDonald's-chef.

Det ligger fast efter burgerkædens eget award-show, hvor Lasse Holm Boje snuppede titlen og blev hyldet på scenen som den bedste ud af 106 restaurantchefer i Danmark. Det skriver MidtjyllandsAvis.dk.

På Nørrevænget i Silkeborg er ejer Jan Dahl både stolt og glad på Lasse Holm Bojes vegne. Ifølge den lokale franchisetager er det fuldt fortjent, at lederen i Silkeborg får hæder.

Lasse Holm Boje har tillige erfaring fra Jan Dahls burgerrestauranter i henholdsvis Randers og Viborg. For tre-fire år siden blev han restaurantchef i Silkeborg.

Læs hele historien på midtjyllandsavis.dk

Fynsk landmand hædres med Årets Wiuff 2026

Mathias Nick Olesen fra Palleshavegaard i Faaborg-Midtfyn Kommune er kåret som modtager af Årets Wiuff 2026. Han hædres for sit arbejde med jordens frugtbarhed, regenerative dyrkningsprincipper og råvarer til gastronomien.

Nyborg Strand og HORESTA inviterer igen til Fremtidens Fundament

Efter en succesfuld debut med mere end 100 deltagere vender inspirationsdagen Fremtidens Fundament tilbage 6. januar 2027. Her får elever fra hotel- og restaurantbranchen en gratis mulighed for at styrke motivation, udvikle personlige kompetencer og skabe nye relationer på tværs af branchen.

Styrk jeres cyberberedskab: Få op til 50.000 kr. i tilskud

Er jeres virksomhed klar, hvis en uventet krise rammer driften? Gennem Virksomhedsudvikling Danmark kan små og mellemstore virksomheder nu få tilskud til professionel rådgivning, der kan styrke cyberberedskabet. Men ansøg snart, for der er frist den 2. november.

Log ind