Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Nu har et ikonisk bygningsværk i London skiftet hænder. Det såkaldte BT Tower, der siden 1965 har tårnet 177 meter over hovedstadskvarteret i Fitzrovia, er nemlig blevet solgt for 275 millioner pund, hvilket svarer til godt 2,4 milliarder kroner. Det skriver Standby.dk.

Køberen er den amerikanske hoteloperatør MCR Hotels, der har eksisteret siden 2006 og har en portefølje bestående af 25.000 værelser på tværs af 150 hoteller. Koncernen har en tilstedeværelse i 107 byer samt 37 amerikanske stater.

MCR Hotels har tidligere blandt andet omdannet henholdsvis en præsteskole og en lufthavnsterminal i New York til hoteller, og meldingen herfra er, at man på sigt har planer om at gøre det samme med BT Tower, der er udpeget som et af Londons bevaringsværdige bygningsværker.

Læs hele historien på standby.dk

Villa Provence går efter Michelin-nøgle i Aarhus

Omkring 1.000 nye hotelværelser er på vej i Aarhus, men Bühlmann Hotels ser fortsat plads til mindre luksushoteller. Boutiquehotellet Villa Provence vil styrke sin position på markedet med ambitionen om at opnå en Michelin nøgle.

Landsretten afviser anke om syv skyggehotellejligheder

Østre Landsret har afvist en anke fra Dehn-A ApS i en sag om syv københavnske lejligheder, som Københavns Byret fandt blev brugt til ulovlig korttidsudlejning. Dermed står byrettens afgørelse om, at selskabet straks skal fraflytte lejlighederne, ved magt.

Nye tal: Korttidsudlejning vokser markant i Danmark

Antallet af overnatninger via Airbnb, Booking.com og Expedia er steget 75 pct. siden 2019. HORESTA efterlyser bedre adgang til data, så myndighederne kan kontrollere, om reglerne for korttidsudlejning bliver overholdt.

Log ind