Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den tyske hotelkæde Numa Group ekspanderer og rykker ind på det danske marked med 36 nybyggede enheder i København. Det skriver Turistmonitor.dk.

“Med vores lancering i København tager vi endnu et stort skridt i vores ekspansion i hele Europa. Numa Group er nu aktiv i 11 lande og 28 byer med over 5.850 designlejligheder. Vores plan er at etablere en portefølje på flere hundrede enheder i Danmark, og vi søger allerede nu flere hotel- og lejlighedsejendomme med central beliggenhed,” siger Fredrik Berlin, Numa Groups direktør for nordisk ekpansion.

Ejendommen er tæt på at være færdigbygget og byder på individuelt indrettede lejligheder, store altaner og en tagterrasse. Efter planen er ejendommen klar i første kvartal af 2024.

Numa Group har base i Berlin og driver i dag mere end 5.850 enheder i europæiske storbyer herunder Berlin, München, Rom, Milano, Madrid, Barcelona og Wien.

Læs hele historien på turistmonitor.dk – kræver login

The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Investeringen på 140 mio. kr. har blandt andet givet hotellet 16 nye værelser, en opgraderet lobby og nye faciliteter.

Palads Hotel i Viborg renoverer 115 værelser

Palads Hotel i Viborg står over for en omfattende renovering efter flere år med underskud. Samtidig vil hotellets nye medejer samle administrationen af otte jyske hoteller i byen og dermed skabe nye arbejdspladser.

Park Lane Copenhagen får ny CEO

Louise Doré Petersen er udnævnt til adm. direktør og General Manager for Park Lane Copenhagen. Med mere end 30 års erfaring fra hotelbranchen skal Louise Doré Petersen stå i spidsen for hotellets videre udvikling og styrke dets position blandt Københavns luksushoteller.

Log ind