Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Der er brug for en økonomisk millionindsprøjtning fra statens side, så et stigende potentiale i nye stednære og unikke former for møde- og erhvervsturismen udenfor de store danske byer kan blive indfriet.

Sådan lyder budskabet fra syv danske destinationsselskaber, som i et fælles indspil til Erhvervsministeriet har lagt billet på 14 af de 100 millioner kroner, som erhvervsminister Morten Bødskov (S) har fået afsat til turismen de kommende fire år men endnu ikke har navngivet. Det skriver Turistmonitor.dk.

Blandt de syv destinationer er Destination Trekantområdet, som sammen med Visit Herning har fået udarbejdet analysen ’Sekundære- og tertiære mødedestinationers potentialer’.

Analysen bekræfter, at det i dag er en stigende tendens, at virksomheder vælger at lægge deres møder og konferencer i tilknytning til stedbundne og unikke oplevelser.

Og det er netop det potentiale, som Destination Trekantområdet, Visit Herning, Destination Kystlandet, Visit Fjordlandet, Visit Nordsjælland, Visit Sydsjælland og Møn samt Visit Lolland Falster nu går sammen om få forløst, men midler og millioner til en fælles indsats mangler.

I alt har de syv destinationer i deres brev til Erhvervsministeriet ønsket 14 millioner kroner fordelt over årene 2024-2027.

Læs hele historien på turistmonitor.dk – kræver login

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind