Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Jakob Koch Nielsen fik en opringning mandag aften med ti gæster, der gerne ville besøge en af hans restauranter, Osteria Pirlo på Amager.

De ville komme tirsdag og fik lov til at omgå nogle regler for større selskaber på restauranten.

Klokken 17:58 dagen efter skrev de, at de blev forsinkede. To minutter før de skulle ankomme. Jakobs personale rokerede hurtigt rundt, så de kunne beholde bordet. 18:23 skrev de i en mail, at de var kede af det, men at de alligevel ikke kunne komme.

”Det er et meget slemt tilfælde, men vi oplever desværre flere aflysninger i sidste øjeblik hver uge. 5000 eller 6000 kroner lyder måske ikke af mange penge, men når det sker flere gange hver uge, bliver det til rigtig mange penge på et år,” siger Jakob Kock Nielsen, der er direktør for og indehaver af fire restauranter i København.

Sene afbud eller udeblivelse er ifølge brancheforeningen for restauranter og hoteller, HORESTA, en stigende tendens.

”Det et er kæmpe problem, og den nyeste tendens er, at gæster bestiller borde på to eller flere forskellige restauranter en fredag aften, og så beslutter de sig først på dagen, hvor de vil spise. Vi opfordrer derfor restauranterne til at tage et 'noshow'-gebyr,” siger vicedirektør i HORESTA, Jeppe Møller-Herskind.

Læs hele historien på bt.dk

Nyborg Strand og HORESTA inviterer igen til Fremtidens Fundament

Efter en succesfuld debut med mere end 100 deltagere vender inspirationsdagen Fremtidens Fundament tilbage 6. januar 2027. Her får elever fra hotel- og restaurantbranchen en gratis mulighed for at styrke motivation, udvikle personlige kompetencer og skabe nye relationer på tværs af branchen.

Styrk jeres cyberberedskab: Få op til 50.000 kr. i tilskud

Er jeres virksomhed klar, hvis en uventet krise rammer driften? Gennem Virksomhedsudvikling Danmark kan små og mellemstore virksomheder nu få tilskud til professionel rådgivning, der kan styrke cyberberedskabet. Men ansøg snart, for der er frist den 2. november.

Log ind