Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

De nye overnatningstal fra Danmarks Statistik indeholder december 2023, og dermed er sidste år gjort foreløbigt op, når det gælder det samlede antal overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem og lystbådehavne.

I alt foretog danske og udenlandske turister 40,1 millioner overnatninger i de nævnte ferieformer i 2023, hvilket er 470.000 flere end i 2022, og det højeste antal nogensinde. Det skriver Turistmonitor.dk.

Selvom de rekordhøje tal for hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem og lystbådehavne vækker glæde hos HORESTA, hæver brancheorganisationen også advarselsflaget.

”Hotelbranchen har igennem de seneste 10-15 år udviklet sig eksplosivt. Der er investeret milliarder af kroner i renoveringer og byggeri af nye hoteller, og derfor har vi et virkelig godt produkt. Men der skal mere end nye og lækre hoteller til at få turisterne til at vælge Danmark fremover,” siger Jeppe Møller Herskind, viceadm. direktør i HORESTA.

Han peger på, at konkurrencen mellem hovedstadens hoteller er blevet markant hårdere, fordi der siden 2018 er bygget tusindvis af nye værelser. Derfor skal de mange nye overnatninger fordeles mellem flere hoteller.

Læs hele historien på turistmonitor.dk – kræver login

Comwell henter ny hoteldirektør hos Scandic

Simon Kristensen tiltræder 1. januar 2027 som hoteldirektør på Comwell Bygholm Park i Horsens. Han kommer fra Scandic Opus Horsens og vender dermed tilbage til et hotel, hvor han tidligere har været receptionschef.

Scandic øger omsætning og resultat i tredje kvartal

Scandic Hotels Group har øget både omsætning og resultat i tredje kvartal 2026. Hotelkoncernen oplever fremgang i Danmark, mens højere belægning og omsætning pr. værelse bidrager til væksten på koncernniveau.

Danhostel Rønde kåret som Årets Vært 2026

Danhostel Rønde har modtaget prisen som Årets Vært 2026 på kædens landsmøde den 1. november. Prisen gives for personlig service, nye initiativer og gæsteoplevelser, der afspejler sig i høje vurderinger fra gæsterne.

Log ind