Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Salget af restaurantkæden Sticks’n’Sushi fra den dansk kapitalfond Maj Invest til den britiske pendant McWin Capital Partners medfører som vane også nye folk i baglandet.

Der er ifølge cvr-registret sket en fuldstændig udskiftning af medlemmerne i både driftsselskabet Sticks’n’Sushi A/S samt moderselskabet Sticks’n’Sushi Holding A/S. Det skriver Fødevarewatch.dk.

Nye i begge bestyrelser er adm. direktør Andreas Karlsson samt kommerciel direktør Anders Kjørup. De får investeringsdirektør Maciej Mausch fra McWin som formand for betyrelserne.

Ud af bestyrelserne er røget formand Jens Aaløse og Thomas Riis fra Maj Invest samt medlemmerne Carsten Kaag, Roderick Wallace McKie samt Thorkil Rewers Andersen.

Læs hele historien på fødevarewatch.dk – kræver login

Dansk dobbeltsejr ved EM for konferencekokke

Anne Brohus fra Hotel Vejlefjord og Trine Thybo Rasmussen fra Munkebjerg Hotel har vundet guld ved EM for konferencekokke i Tyskland. De to kokke skal nu repræsentere Europa ved VM i USA i marts 2027.

Rasmus Munk bliver ambassadør for WWF

Stjernekokken fra Alchemist skal som ny ambassadør for WWF Verdensnaturfonden arbejde med naturvenlige fødevarer. Samarbejdet skal bidrage til at udvikle løsninger, der mindsker fødevareproduktionens belastning af natur og klima.

Log ind