Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Beslutningen tager afsæt i flere års forsøg på at skabe økonomisk overskud i Letz Sushi. Det er desværre ikke lykkedes og derfor starter arbejdet nu med lukningen af sushirestaurantkæden.

”Jeg vil gerne takke ledelsen og medarbejdere i Letz Sushi for deres store indsats for at skabe en succesfuld sushirestaurantkæde. Vi er taknemmelige for de mange timer og tanker, der er lagt i virksomheden. Alt dette vil vi naturligvis have i tankerne i det forestående arbejde. Jeg vil samtidig sende en stor tak for den trofaste opbakning fra vores kunder,” siger bestyrelsesformand for Lars Larsen Group, Jacob Brunsborg.

”Vi er meget glade for og stolte af at drive og udvikle Letz Sushi, som er en af Danmarks førende sushirestaurantkæder med stort fokus på ansvarligt indkøb af både råvarer og emballage. Men vi må også bare sige det som det er. Det er ikke lykkedes os at skabe overskud trods mange ihærdige forsøg, og derfor arbejder vi nu på at lukke stille og roligt ned over de kommende måneder,” siger bestyrelsesformand i Letz Sushi, Lars Bo Jeppesen. 

Letz Sushi beskæftiger 223 medarbejdere i restauranter, produktion og administration, der i tirsdags blev informeret om lukningen.

I den kommende tid vil de nødvendige forhandlinger vedrørende de påtænkte opsigelser af medarbejdere finde sted.

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København

Hotel- og restaurationsbranchen har haft en jobvækst på 49 pct. i København fra 2014 til 2024. Samtidig viser en ny erhvervsredegørelse fra kommunen, at næsten halvdelen af branchens virksomheder er utilfredse med erhvervsvenligheden.

Log ind