Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Varslede besparelser på to milliarder kroner på det danske erhvervsstøttesystem har længe været en kilde til uro for de organisationer, som beskæftiger sig med turisme og turismeudvikling i Danmark. Det skriver Turistmonitor.dk.

Det skyldes, at både VisitDenmark, Wonderful Copenhagen, og de nationale udviklingsselskaber som Dansk Kyst- og Naturturisme og Dansk Erhvervs- og Mødeturisme (MeetDenmark) alle er finansieret af netop erhvervsstøttemidlerne.

Nu tyder noget på, at netop erhvervsstøttens finansiering af de nationale udviklingsselskabers er i fokus i oplægget til de kommende besparelser.

Det er en ekspertgruppen med adjungeret professor ved CBS og bestyrelsesmedlem i Danmarks Eksport- og Investeringsfond Christian Frigast i spidsen, som siden siden 2022 har arbejdet på den rapport, der skal lægge til grund for den politiske beslutning om en sanering af erhvervsstøtten.

Rapporten er endnu ikke er offentliggjort eller sendt til officiel politisk behandling på Christiansborg, men ifølge Turistmonitors oplysninger står både Wonderful Copenhagen, MeetDenmark og Dansk Kyst- og Naturturisme i ekspertgruppens forslag til at miste sin statsstøtte gennem erhvervsstøttemidlerne.

Læs hele historien på turistmonitor.dk – kræver login

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind