Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
EU-Kommissionen indførte i 2022 Digital Markets Act, som gør det muligt for politikerne at stille særlige krav til virksomheder, der har en tilpas stor omsætning. Disse kaldes ’gatekeepers’, fordi man mener, at selskaberne qua deres størrelse kan stå i vejen for den frie konkurrence.
Nu foreslår HORESTA, at Booking.com også omfattes af reglerne. Det skriver Turisme24.dk.
For nuværende har Booking.com ikke en omsætning, der tilsiger, at selskabet burde udpeges som værende en ’gatekeeper’, men den danske organisation mener, at det skyldes efterveerne af COVID-19-pandemien, hvilket HORESTA venter vil ændre sig, når næste årsregnskab bliver offentliggjort.
Derfor har man skrevet et brev til Europa-Kommissionens konkurrencekommissær Margrethe Vestager, hvori hun opfordres til at stramme kravene over for Booking.com.
”Allerede i dag spiller Booking.com en så afgørende rolle på hotelmarkedet, at de med deres prisklausuler er med til at svække konkurrencen til skade for forbrugere og hotelvirksomheder, fordi de med deres position som markedsleder kan forhindre andre i at konkurrere på prisen,” skriver Pia E. Voss, der er adm. direktør i HORESTA.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Hotel Faaborg Fjord planlægger 91 nye værelser og stor spa
06-11-2026
-
København forbyder reklamer for flyrejser og krydstogter
06-11-2026
-
Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København
06-11-2026
-
Fransk tv-program giver Danmark global eksponering
06-11-2026
-
Street food-iværksætter kåret til Årets Ejerleder
06-11-2026
-
Atypisk turistmål overgår årligt besøgsmål på fem måneder
06-11-2026
-
Høje afgifter bremser dansk autocamperturisme
06-11-2026