Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Lindner Hotel Group, der driver 39 hoteller i Europa og USA, har indgivet konkursbegæring på grund af store økonomiske tab, især under pandemien. Driften fortsætter indtil videre, mens kæden undersøger muligheder for omstrukturering, omkostningsreduktion eller tiltrækning af medinvestorer.

Kæden, der blev grundlagt i 1973 og har samarbejdet med Hyatt siden 2022, er især udfordret af kostbare leasingaftaler på sine ejede bygninger. Hotelkunder anbefales at kontakte hotellerne direkte for at sikre eksisterende bookinger.

Lindner Hotels arbejder nu med værktøjer fra tysk konkurslovgivning for at finde en løsning, der kan sikre kædens fremtid. Indtil videre forbliver hotellerne åbne.

Læs hele historien på Standby

Villa Provence går efter Michelin-nøgle i Aarhus

Omkring 1.000 nye hotelværelser er på vej i Aarhus, men Bühlmann Hotels ser fortsat plads til mindre luksushoteller. Boutiquehotellet Villa Provence vil styrke sin position på markedet med ambitionen om at opnå en Michelin nøgle.

Landsretten afviser anke om syv skyggehotellejligheder

Østre Landsret har afvist en anke fra Dehn-A ApS i en sag om syv københavnske lejligheder, som Københavns Byret fandt blev brugt til ulovlig korttidsudlejning. Dermed står byrettens afgørelse om, at selskabet straks skal fraflytte lejlighederne, ved magt.

Nye tal: Korttidsudlejning vokser markant i Danmark

Antallet af overnatninger via Airbnb, Booking.com og Expedia er steget 75 pct. siden 2019. HORESTA efterlyser bedre adgang til data, så myndighederne kan kontrollere, om reglerne for korttidsudlejning bliver overholdt.

Log ind