Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Fra årsskiftet ændrer Hotelstars Union reglerne for tildeling af stjerner med nye kriterier og et opdateret pointsystem.

Ifølge HORESTA reduceres antallet af kriterier fra 247 til 239, og der er særligt vægt på bæredygtighed, digitalisering og arbejdskraft.

Nye krav indebærer blandt andet CO2-måling, færre skift af linned og håndklæder samt digitale ind- og udtjekningsmuligheder. Receptionstjenester og roomservice-tider er også tilpasset for at adressere manglen på arbejdskraft. For 1- og 2-stjernede hoteller bliver automatiske receptioner mulige, mens 4- og 5-stjernede stadig kræver døgnbemanding.

Ændringerne gælder for 21 lande, herunder Danmark, hvor 260 hoteller er klassificeret efter ordningen.

Læs hele historien på Turisme24.dk

Tivoli gør længere halloweensæson permanent

570.000 gæster besøgte sidste år Tivoli under den forlængede halloweensæson. Nu gør forlystelsesparken udvidelsen permanent og ser potentiale i at styrke efteråret som turismesæson i København.

Turistskat splitter politiske partier

En mulig turistskat på 20 kr. pr. overnatning i Aarhus og København skaber uenighed på tværs af flere partier. Københavns overborgmester Sisse Marie Welling bakker op om en turistskat, mens andre politikere fra blandt andet SF og De Konservative tidligere har afvist forslaget.

Log ind