Håbet er at lokke flere turister til udenfor højsæsonen.

I Københavns Kommune og på Christiansborg diskuteres det i øjeblikket, om turister skal til at betale en såkaldt turistskat. Nu er debatten også kommet til Danmarks nordligste kommune, Frederikshavn, hvor Martin Tøttrup Kelkelund, som er socialdemokratisk byrådsmedlem i Frederikshavn Kommune, foreslår en turistskat som den, der diskuteres i København. Det skriver DR.dk.

I nabokommunen Hjørring har de svært ved at forestille sig, at en turismeskat kan komme på tale. I hvert fald hvis man spørger borgmester Søren Smalbro fra Venstre.

”Det ser jeg godt nok ikke for mig. Vi vil rigtig gerne have de turister, vi har, og vi vil også gerne have nogle flere. Så at pålægge vores mange turister en turistskat, det har jeg ikke engang fantasi til at forestille mig, at vi skal spekulere i” siger han.

Lige nu er der ikke lovgivningsmæssigt mulighed for at indføre turistafgift i kommunerne - derfor kræver det en lovændring fra Christiansborg, før det kan blive aktuelt.

Læs hele historien på dr.dk

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind