Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Tripadvisor vil have brugerne til at bruge platformen til flere ting. Man kan allerede booke oplevelser og gå på opdagelse i restauranter på Tripadvisors app. Nu bliver det også muligt at booke hotel direkte gennem Tripadvisor-appen. Det skriver Standby.dk.

Den nye mulighed er en del af Tripadvisors strategi om at blive en platform med alle funktioner, der skal til for at planlægge en rejse, oplyser virksomhedens vicedirektør, Kristen Dalton.

”Vi går efter at gøre Tripadvisors app til et essentielt værktøj for vores mest engagerede brugere, som, vi ved, gerne vil kunne gøre mere med vores platform. Tanken bag startede med vores AI rejseværktøj tidligere i år. Muligheden for at booke hoteller i appen er en vigtig del af brugerrejsen,” siger vicedirektøren.

For at kunne tilbyde sine brugere direkte hotelbookinger har Tripadvisor indgået et partnerskab med Hopper Technology Solutions (HTS, red.). Teknologivirksomheden står for hotelbookinger i Tripadvisors app, og virksomheden kommer også til at stå for white label kundeservice under Tripadvisors navn.

Læs hele historien på standby.dk – kræver login

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind