Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I starten af august meddelte Bühlmann, at man fra den 12. august har overtaget driften af det 84 værelser store Hotel Randers i den jyske by af samme navn. Det er kædens andet hotel, som man har overtaget i år. I marts kom det københavnske luksusboutiquehotel Herman K med blot 31 værelser også til, og dermed gjorde kæden for første gang entré i København. Det skriver Turisme24.dk.

Der er dog forskel på, hvordan de to hoteller er blevet tilknyttet kæden, fortæller Anemette Bühlmann. Hun ejer Bühlmann-koncernen med sin ægtefælle Danni Bühlmann. Konkret har man nemlig indgået en managementaftale med ejerne af Hotel Randers, familien Mathiesen, som har ejet hotellet siden 1892.

”Managementaftalen betyder, at vi har indsat en hotelchef, der kommer fra Bühlmann i form af Maria Bundgaard. Vi begynder nu at etablere koncepter fra Bühlmann med respekt for det image, som hotellet allerede har i forvejen. Vi kommer med vores brand og hjælper hotellet med brandet og vores KPI’er. Vi ejer ikke selskabet, ligesom vi gør med vores andre hoteller, men vi er med som samarbejdspartnere,” fortæller Anemette Bühlmann.

Hun oplyser i øvrigt, at man fra Bühlmanns side er godt tilfredse med den managementaftale, som man har indgået med Hotel Randers. Derfor kunne man også godt tænke sig at indgå lignende aftaler med andre hoteller.

Læs hele historien på turisme24.dk – kræver login

Villa Provence går efter Michelin-nøgle i Aarhus

Omkring 1.000 nye hotelværelser er på vej i Aarhus, men Bühlmann Hotels ser fortsat plads til mindre luksushoteller. Boutiquehotellet Villa Provence vil styrke sin position på markedet med ambitionen om at opnå en Michelin nøgle.

Landsretten afviser anke om syv skyggehotellejligheder

Østre Landsret har afvist en anke fra Dehn-A ApS i en sag om syv københavnske lejligheder, som Københavns Byret fandt blev brugt til ulovlig korttidsudlejning. Dermed står byrettens afgørelse om, at selskabet straks skal fraflytte lejlighederne, ved magt.

Nye tal: Korttidsudlejning vokser markant i Danmark

Antallet af overnatninger via Airbnb, Booking.com og Expedia er steget 75 pct. siden 2019. HORESTA efterlyser bedre adgang til data, så myndighederne kan kontrollere, om reglerne for korttidsudlejning bliver overholdt.

Log ind