Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Der har været travlt i Københavns Lufthavn over sommeren, og samtidig er det blevet dyrere for flyselskaberne at bruge lufthavnens faciliteter.

Den kombination har fået overskuddet til at brage i vejret i selskabet bag Danmarks største lufthavn i første halvår af 2024. Det skriver Børsen.dk.

Københavns Lufthavne, der også driver Roskilde Lufthavn, landede et overskud på 385 millioner kroner i årets første seks måneder.

Det er en fremgang på 364 procent fra første halvår 2023 og mere, end virksomheden tjente hele sidste år, hvor overskuddet lød på 286 millioner kroner.

"Selvom vi havde en lidt svag start på året, hvor de første måneder lå under vores forventning, så er rejselysten virkelig vokset i andet kvartal,” siger Christian Poulsen, adm. direktør i Københavns Lufthavne.

Omsætningen ramte 2,4 milliarder kroner i halvåret – en stigning fra 1,9 milliarder kroner i de første seks måneder af 2023.

Læs hele historien på borsen.dk – kræver login

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Log ind