Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Når kongehuset lægger vejen forbi Assens den 21. august, skal de også have noget at spise. Det får de fra Spisestedet AKS, som ligger på Helnæs. Det skriver Fyens.dk.

Restauranten, som åbnede i påsken, fik allerede opgaven i starten af maj. Særligt derfor er Stig Nør Larsen, der ejer restauranten sammen med sin kone, glad for, at pilen pegede på dem. Det er Assens Kommune, der har udpeget restauranten.

Selvom Stig Nør Larsen ikke vil sige meget om, hvad kongeparret skal have at spise under deres besøg, løfter han alligevel sløret for, hvilke råvarer han serverer.

”Vi har fået alle råvarerne lokalt. Der er noget havørred fra Lillebælt og noget oksekød fra Helnæs, som har gået ude i Bobakkerne,” røber indehaveren.

Kongen og dronningen har 50 minutter til at spise den to-retters menu. Her vil Syngedrengene ved Vor Frue Kirke i Assens også synge et nummer under middagen. Frokosten går i gang klokken 13.15.

Læs hele historien på fyens.dk – kræver login

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København

Hotel- og restaurationsbranchen har haft en jobvækst på 49 pct. i København fra 2014 til 2024. Samtidig viser en ny erhvervsredegørelse fra kommunen, at næsten halvdelen af branchens virksomheder er utilfredse med erhvervsvenligheden.

Log ind