Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Sidste år kom hotelkæden B&B Hotels Group til Danmark og åbnede et hotel med 71 værelser i det centrale Vejle. Nu har de slået dørene op til endnu et hotel, der har været forholdsvis længe undervejs. Det skriver Turisme24.dk.

Det nyeste skud på stammen er et hotel i Aalborg, etableret i en bygning ved Dag Hammarskjølds Gade og Jyllandsgade, hvilket er relativt tæt på både banegården, busstationen og strøggaderne i byens centrum.

Hotellet har en kapacitet på 103 værelser samt mulighed for at få morgenmad, hvis gæsterne ønsker det. Derudover er der desuden en tilknyttet bygning, hvori der er 17 treværelses lejligheder.

Håbet er, at det nye nordjyske hotels beliggenhed, hvor der ikke er så langt til offentlig transport, både vil kunne tiltrække turister og forretningsrejsende og dermed medvirke til at understøtte Aalborg som kongresby, lyder det.

Læs hele historien på turisme24.dk

The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Investeringen på 140 mio. kr. har blandt andet givet hotellet 16 nye værelser, en opgraderet lobby og nye faciliteter.

Palads Hotel i Viborg renoverer 115 værelser

Palads Hotel i Viborg står over for en omfattende renovering efter flere år med underskud. Samtidig vil hotellets nye medejer samle administrationen af otte jyske hoteller i byen og dermed skabe nye arbejdspladser.

Park Lane Copenhagen får ny CEO

Louise Doré Petersen er udnævnt til adm. direktør og General Manager for Park Lane Copenhagen. Med mere end 30 års erfaring fra hotelbranchen skal Louise Doré Petersen stå i spidsen for hotellets videre udvikling og styrke dets position blandt Københavns luksushoteller.

Log ind