Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Bøfferne er fortæret. Salatbaren er ransaget. Kaffen er drukket. For de fleste restaurantgæster vil det mest naturlige næste skridt være at finde en tjener for at afregne aftenens udskejelser. Men der er en lille gruppe mennesker, for hvem det mest oplagte vil være at tage sine ting og løbe fra regningen. Uden at se sig tilbage. Det skriver TV2.dk.

”At betale regningen er ikke noget, man bare glemmer. Det er systematisk, organiseret og gennemtænkt,” siger Jan Laursen, administrerende direktør og medejer i restaurantkæden Bone's.

Han anslår, at der i de fleste tilfælde er tale om regninger på 800-1500 kroner.

Hos restauranternes brancheorganisation HORESTA kender man udmærket til udfordringen.

”Vi omsætter for over 60 milliarder kroner om året, så selvfølgelig kan det ikke undgås, at nogle bevidst snyder, eller at nogle glemmer at betale,” siger administrerende direktør i HORESTA, Pia Voss.

Læs hele historien på tv2.dk

Nye tal: Korttidsudlejning vokser markant i Danmark

Antallet af overnatninger via Airbnb, Booking.com og Expedia er steget 75 pct. siden 2019. HORESTA efterlyser bedre adgang til data, så myndighederne kan kontrollere, om reglerne for korttidsudlejning bliver overholdt.

Fire brancheprofiler skal finde vinderne af HORESTA Talent 2026

Fire markante profiler fra HORESTAs medlemsvirksomheder har sagt ja til at finde vinderne af HORESTA Talent 2026. Juryen får til opgave at udpege fire af branchens største unge talenter, som skal hyldes på HORESTA Årsdag den 12. november. Nu er jagten på kandidaterne i fuld gang.

Log ind