Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den danske hotelkæde Cabinn, som står bag cirka 4.300 værelser på landsplan med samlet 10.000 senge, vokser sig nu endnu større. Det sker med åbningen af hotellet Cabinn Plus, som netop har slået dørene op for de første gæster. Det skriver Turisme24.dk.

Det nye hotel med 271 værelser er det andet hotel, som Cabinn åbner i Esbjerg. I 1988 købte koncernens ejer, Niels Fennet, en adresse på Skolegade i Esbjerg, som i dag huser det 209 værelser store Cabinn/Palads Hotel.

Godt nok har man endnu ikke åbnet alle værelser på det nye hotel. Indtil videre har man åbnet første og anden etage, som tilsammen råder over 50 værelser. Niels Fennet oplyser, at man ser gode muligheder for hoteldrift i Esbjerg.

Ud over de 271 værelser råder hotellet også over en restaurant i stueetagen, mens man på hotellets ottende etage er ved at indrette en lille bar.

Læs hele historien på turisme24.dk

Villa Provence går efter Michelin-nøgle i Aarhus

Omkring 1.000 nye hotelværelser er på vej i Aarhus, men Bühlmann Hotels ser fortsat plads til mindre luksushoteller. Boutiquehotellet Villa Provence vil styrke sin position på markedet med ambitionen om at opnå en Michelin nøgle.

Landsretten afviser anke om syv skyggehotellejligheder

Østre Landsret har afvist en anke fra Dehn-A ApS i en sag om syv københavnske lejligheder, som Københavns Byret fandt blev brugt til ulovlig korttidsudlejning. Dermed står byrettens afgørelse om, at selskabet straks skal fraflytte lejlighederne, ved magt.

Nye tal: Korttidsudlejning vokser markant i Danmark

Antallet af overnatninger via Airbnb, Booking.com og Expedia er steget 75 pct. siden 2019. HORESTA efterlyser bedre adgang til data, så myndighederne kan kontrollere, om reglerne for korttidsudlejning bliver overholdt.

Log ind