Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det traditionsrige rejseselskab Spies har givet underskud til sin ejer, den norske hotelkonge Petter Stordalen.

Underskuddet blev på godt otte millioner kroner i det netop offentliggjorte regnskab, der dækker et forskudt regnskabsår i 2022 og 2023. Det skriver Berlingske.

Underskuddet springer især i øjnene, fordi rejseselskabet i det foregående år genererede et overskud på over 42 millioner kroner.

Men ifølge ledelsens kommentarer i regnskabet har en række faktorer givet selskabet modvind.

»Årets nettotab er ikke tilfredsstillende men kan primært forklares ved øgede produktionsomkostninger fra fly- og hotelvirksomheden, yderligere kompensationsomkostninger på grund af forsinkelser samt øgede personale- og andre driftsomkostninger primært drevet af inflation og øget lønomkostninger,« skriver ledelsen.

Den kan trods alt glæde sig over, at omsætningen er i fremgang efter årene med coronapandemi, der lagde en tung dæmper på rejseaktiviteter i verden.

I det aktuelle regnskab, der dækker driften frem til 30. september 2023, er omsætningen vokset med 7,4 procent.

Læs hele historien på berlingske.dk

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind