Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Kokken Umut Sakarya har set scenariet udspille sig igen og igen i forskellige konstellationer: Et selskab på to der ikke møder op til reservationen, fordi de har booket flere restauranter samme aften for at have lidt at vælge imellem. Det skriver TV2.

”Danskerne har en meget afslappet tilgang til at spise på restaurant. Da man jo bare er ude for at hygge sig, føler man, at alt bare kan lade sig gøre”, siger Umut Sakarya.

En rundspørge, som Horesta sidste år lavede for Berlingske blandt ti store restaurantkæder, viste, at de hver aften havde mindst fem til ti såkaldte no-shows – altså gæster der ikke dukker op til deres reserverede bord.

Læs hele historien på tv2.dk

Turistskatten er foreløbig lagt på hylden

Regeringens finanslovsforslag for 2027 indeholder ingen turistskat på overnatninger i København og Aarhus. Det vækker glæde hos HORESTA, som nu vil arbejde for, at en foreslået krydstogtafgift friholder de gæster, der begynder eller afslutter deres krydstogt i Danmark.

Log ind